Hop til hovedindholdet

Forældreforeningen for børn med dyspraksi (Dyspraksiforeningen) logo

Medlemskontingent 2024


Dato og tid

Mandag d. 1. april 2024 kl. 00:00 til mandag d. 31. marts 2025 kl. 23:55

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 30. september 2024 kl. 23:55

Medlemskontingent 2024


Medlemskontingent 2024

Kære potentielle medlem af Dyspraksiforeningen

Dyspraksiforeningen har desværre været uden aktiviteter længe. Det har vi som bestyrelse besluttet at ændre på. Vi håber derfor, at du vil give foreningen en chance og støtte op om vores kommende foredrag og medlemsaktiviteter ved at melde dig ind i Dyspraksiforeningen.

Foredrag, som du kan deltage i gratis som medlem i første halvår af 2024:

  • 25. april "Verbal Dyspraksi hos børn og unge" v. Louise Skov (virtuelt)
    • Oplægget vil indeholde en introduktion til det logopædiske arbejde med børn og unge med verbal dyspraksi. Udover principperne om motorisk læring vil der også blive lagt vægt på
      erfaringer med brug af social tænkning, sang og narrativer som en del af træningen.
  • 12. juni "Børns mentale sundhed - når nervesystemet er på overarbejde" v. Pernille Thomsen
    • I Pernille Thomsens interessante og tankevækkende foredrag, tager Pernille udgangspunkt i nervesystemet og de neurofysiologiske fodspor, et overbelastet nervesystem sætter i kroppen. Derfra ser hun på, hvordan disse spejler sig i barnets adfærd og psykiske tilstand.

Vi har flere spændende foredrag i støbeskeen for 2. halvår af 2024. Mere herom senere.

OBS! Når du har betalt dit kontingent, modtager du en bekræftelsesmail, hvori du finder link til begge foredrag.


Praktisk om dit medlemskab

Medlemskabet løber for et år ad gangen med udgangspunkt i den måned, du er indmeldt. 

Betaler du dit kontingent via MobilePay overfører du til NemTilmeld, der står for at håndtere vores medlemsindbetalinger pt.

Hvis du er støttemedlem koster det 50 kr at deltage i foredrag. Flere oplysninger følger ved hvert arrangement. 

Hvis du har spørgsmål til dit medlemskab, er du altid velkommen til at sende os en mail på kasserer@dyspraksiforeningen.dk.

Dyspraksiforeningens vedtægter kan du finde her.


Kort om Dyspraksiforeningen

Foreningen er drevet af en frivillig bestyrelse, hvor alle medlemmer har børn med bl.a. diagnosen Verbal Dyspraksi og Oral Dyspraksi. 

Dyspraksiforeningen blev stiftet i januar 2006 af forældre til børn med dyspraksi med det ønske om at forbedre vilkårene for børn med dyspraksi. Det gør foreningen bl.a. ved at afholde temaaftener, hvor indlægsholdere alle har direkte erfaring med dyspraksi det kan f.eks. være oplæg fra talepædagoger, psykologer, læger, ergoterapeuter m.fl.

Vores arbejde i bestyrelsen spænder over:

  • Foredrag fra eksperter.
    • Speciallæger
    • Talepædagoger / Logopæder
    • Ergoterapeuter
    • Sagsbehandlere
    • m.fl.
  • Arbejde med Socialstyrelsen 
    • Udarbejdelse af Forløbsbeskrivelse: Børn med verbal dyspraksi
    • Samarbejde om materiale

 

Tak for din støtte

Vi ønsker og håber at foreningen kan fortsætte dette gode og værdifulde arbejde. Med dit medlemskab støtter du vores arbejde og er derved med til at hjælpe med udbrede kendskabet til dyspraksi. Tusind tak for det!

Du kan læse mere på vores hjemmeside her.

Velkommen i Dyspraksiforeningen – og endnu engang tak!

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Dyspraksiforeningen

 

Kontaktinformation til arrangør

Forældreforeningen for børn med dyspraksi (Dyspraksiforeningen)
Tlf: +45 28760710
bestyrelsen@dyspraksi.dk

Kontaktinformation til arrangør

Forældreforeningen for børn med dyspraksi (Dyspraksiforeningen)
Tlf: +45 28760710
bestyrelsen@dyspraksi.dk